Hamilton Depressionsskala (HAM-D) er en interviewguide, der er udviklet af psykiateren Max Hamilton i 1963. Den har visse psykometriske fejl, men er pga. sin udbredelse blev en de facto standard for vurdering af depressionens sværhedsgrad over hele verdenen. Som bl.a. vist af den danske psykiater Per Bech er den uegnet til at måle effekt af antidepressiv medicin fordi visse af de items der indgår i skalaen lige så godt kan måle bivirkningerne til medicinen. Derved vil forskellen på en måling før behandling og efter indledning af behandlingen blive mindre end den reelle effekt på depressionen.

HAM-D er ikke udviklet som et screeningsinstrument for depression, men som et instrument til at vurdere sværhedsgraden af depression hos patienter, hvor diagnosen allerede er fastslået vha. ICD-10.
HAM-D er ikke specielt udviklet til vurdering af ældre eller personer med demens, men finder på grund af sin store udbredelse også anvendelse i disse grupper. I virkeligheden er The Geriatric Depression Scale bedre til dette brug.

Skalaen kan ikke anvendes til at stille diagnosen depression med, bl.a. fordi der kun spørges til de sidste 3 dage. Derimod fås et indtryk af intensiteten i patientens symptomer. Det betyder, at om patienten blot én time i de sidste 3 dage har haft selvmordstanker eller angstsymptomer, skal det tælle med. Ved tilfælde hvor der kan være tvivl, om patienten har nok symptomer til at opfylde et kriterium, rates konservativt, dvs. den laveste score af to mulige.

Hamilton interviewguide kan downloades her. Den er udviklet af Professor Erik Roj Larsen og afdøde professor Per Bech.