Støtte fra pårørende - og det modsatte

Som ægtefælle eller ven

Som ægtefælle eller ven til en deprimeret kan man reagere på forskellige måder på kvindens symptomer. Nogle mænd bliver så skræmte af dette uforståelige, der har ramt deres kæreste, at de trækker sig fra hende. Andre prøver at trøste: "det skal nok gå alt sammen" eller giver gode råd: ”du skal bare tage dig sammen, så skal du nok få det godt igen”, eller ”du skal bare tænke positivt” osv.

Når man kommer ud for, at ens kæreste får sådanne symptomer, vil man uvægerligt prøve at tænke tilbage på sidste gang, man selv var rigtig ked af det og så bruge sine erfaringer fra dengang. Problemet er, at vore almindelige erfaringer fra perioder, hvor vi har været kede af det eller været i krise, ikke dur ved depressioner. Depressioner er tilstande helt forskellige fra vore normalpsykologiske reaktioner, så som tristhed, sorg etc. Det er derfor, jeg bevidst kalder dem for sygdomme for at afgrænse dem fra en naturlig ked-af-det-hed.

Her er nævnt nogle praktiske håndgreb, der måske kan være til nogen hjælp.

• Lad være med at give gode råd, tilbyd konkret hjælp.
• Aflast hende med hensyn til husligt arbejde samt pasning af barnet.
• Tag hendes klager alvorligt. Lad være med at slå det hen.
• Tag hensyn. En depression er en alvorlig sygdom, som medfører et betydeligt handicap.
• Accepter, at hun i en periode ikke er oplagt til selskabelighed.
• Lyt til hjende. Giv hende lejlighed til at tale ud om det, der plager hende. Du behøver ikke at skulle finde på løsninger og gode råd.
• Undgå alt, hvad der kan forøge hendes skyldfølelse.
• Støt hende i at passe eventuel behandling. Gå med hende til lægen.
• Det betyder intet, at hun har svært ved at føle noget for barnet. Normale moderfølelser vil udvikles gradvist.
• Har I ældre børn, så sørg for, at de ikke bliver glemt.
• Husk at hun bliver rask igen!
• Søg information om sygdommen.
• Søg selv støtte.

·