ÅRSAGER

Fødselsdepressioner udvikles som følge af en belastning hos en person, som i forvejen har en særlig sårbarhed. Denne sårbarhed kan bl.a. bestå i bestemte personlighedstræk, som gør, at kvinden håndterer belastninger på en uhensigtsmæssig måde. Disse personlighedstræk kan dels være bestemt af arvelige forhold, dels af hendes opvækstbetingelser. Under vores opvækst lærer vi nemlig bestemte måder at fungere på og løse problemer på. Nogle af disse løsningsstrategier er måske ikke altid særligt hensigtsmæssige, men fordi vi har indlært dem så tidligt, er vi ikke opmærksom på dette og anvender dem igen og igen uden at forstå, hvorfor de ikke virker for os.

Nogle kan også have været udsat for ustabile og dårlige opvækstvilkår, som kan efterlade ar i deres personlighed, der gør, at de kan være dårligere til at tilpasse sig bestemte belastninger i voksenlivet og i stedet reagerer på disse belastninger med angst eller depression.

Ikke to kvinder er ens, og ikke to har den samme baggrund. Man kan derfor aldrig angive een årsag til depressionerne, for der er altid flere faktorer, der arbejder sammen i hvert enkelt tilfælde. Man kan for oversigtens skyld skelne mellem tre slags faktorer: 1) Psykologiske, 2) Sociale og 3) Biologiske, men overgangen mellem dem er i virkeligheden glidende.

Psykologiske faktorer

Ved psykologiske faktorer forstås faktorer, der har med summen af det enkelte individs personlighed, oplevelsesmåde og erfaringer at gøre.

Hele livet igennem kommer vi ud for situationer, som kræver, at vi omstiller os og tilpasser os en ny situation: Når vi afslutter vores uddannelse og skal til at have et arbejde, når vi senere skifter arbejde, bliver fyret eller forfremmet. Hvis vi oplever svær sygdom eller måske ligefrem dødsfald i familien osv. Vores liv består således af sådanne overgange fra noget trygt og kendt til en helt ny situation, hvor vi er mere eller mindre alene. Alt efter vores personlighedstræk, tidligere oplevelser og erfaringer kan vi være bedre eller dårligere til at takle sådanne situationer. Det at få et barn stiller nogle af de største krav til vores tilpasningsevne, som vi overhovedet kan komme ud for. Der er ingen vej tilbage. Vi påtager os et ansvar, som egentlig er helt ubærligt, hvis vi tænker for meget over det: ansvaret for et andet helt hjælpeløst individ. I løbet af meget kort tid er vi nødt til at modnes og løfte dette ansvar.

Ubevidst oplevelse af tab kan udløse depressioner. Det kan lyde mærkeligt, at en fødsel kan opleves som et tab. Men fødslen kan ubevidst opleves som et tab af ens frihed. Et ophør af ens tidligere tilværelse uden så store forpligtigelser, som man nu pludselig har fået. En understregning af bindingen til en mand, man måske ikke er helt sikker på, man virkelig elsker osv. Netop fordi det er ubevidst, at denne oplevelse af tab foregår, er den meget sværere at forholde sig til og at bearbejde.

Som nævnt kan bestemte personligheds- eller karaktertræk gøre kvinden særligt sårbar. Det er jo sådan, at kvinder meget ofte er opdraget til ikke at give udtryk for deres vrede, når de føler den. Man kan sige, at de har anti-aggressive personlighedstræk. Disse træk udfordres hele tiden af det lille barn, som jo absolut ikke opfører sig pænt og civiliseret: Det skriger og forlanger noget af hende hele tiden. Dette medfører, at vrede mod barnet trænger op fra underbevidstheden, hvor den ellers lå grundigt fortrængt. Når vreden truer med at bryde igennem, vækkes angsten, og tvangstankerne om at gøre barnet skade opstår. Den psykiske udmattelse, som kommer af at holde styr på disse truende spøgelser fra det ubevidste, kan vise sig som depression.

En anden vigtig psykologisk proces, som går i gang på dette tidspunkt, er kvindens udvikling af en ny identitet som moder. Derved vil kvinden uundgåeligt ubevidst komme til at sammenligne sig selv med sin egen moder, eller eventuelt identificere sig med hende. Hvis hun selv har et problematisk forhold til sin moder, kan hun således opleve en indre psykisk konflikt, hvor hun identificerer sig med en, hun egentligt ikke sympatiserer med og retter derved aggressive følelser mod sig selv: oplever depression, for en depression er netop aggression vendt mod een selv. Som psykoterapeut ser man meget ofte, at sådanne gamle problemstillinger, som det var lykkedes at få godt og grundigt begravet, pludselig kommer frem til overfladen i forbindelse med denne modningsproces.

Tilsvarende vil kvinder med borderline personlighedsforstyrrelser (det der også tidligere kaldtes grænsepsykoser) kunne udvikle en depression. Disse menneskers basale indre usikkerhed og skrøbelige selv belastes hårdt af kravene fra barnet om at leve op til en ny rolle, nemlig rollen som moder. De rives brutalt over i en ny udviklingsfase, noget som erfaringsmæssigt tolereres meget dårligt.

Man skulle tro, at forløbet af fødslen måtte spille en rolle for, hvordan kvinden har det psykisk efterfølgende. Hvis hun havde et dårligt forløb med akut kejsersnit eller lignende, kunne man tro, at det kunne udløse en depression. Der er imidlertid ikke øget forekomst af sådanne dårlige fødselsforløb blandt de kvinder, der får en fødselsdepression. Hendes egen oplevelse af fødslen spiller således en langt større rolle end lægens opfattelse af evt. komplikationer og indgreb.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at når man står over for den enkelte kvinde, er nogle af de nævnte faktorer betydningsfulde og andre ligegyldige. Men hvilke, der betyder noget for lige netop denne kvinde med en fødselsdepression, kan man ikke forudsige, men det kan sandsynligvis afdækkes under en psykoterapi. Det kan godt være et stort og hårdt arbejde, men det vil ofte være meget givende.

Sociale faktorer

Fra mange undersøgelser ved vi, at forholdet mellem kvinden og hendes ægtefælle eller kæreste har meget stor betydning for udviklingen af en fødselsdepression. Hvis kvinden ikke får såvel praktisk som psykologisk støtte af sin ægtefælle eller partner allerede under graviditeten, har hun øget risiko for at blive deprimeret. Dette er noget, der meget ofte - men ikke altid - spiller en rolle. De samme undersøgelser viser også, at dette er langt mere betydningsfuldt end den støtte kvinden har fået fra sit øvrige netværk. Det er altså vigtigt, at den gravide får hjælp af sin partner og får talt ud med ham om de problemer, de har. Ligesådan hvis kvinden er ambivalent over for det at få barnet - eller måske ligefrem egentlig var imod det.

Socialt dårlige kår, så som arbejdsløshed, isolation eller lignende, kan også øge risikoen for at få en fødselsdepression.

Biologiske forhold

Vi ved også, at biologiske forhold spiller en rolle for udvikling af fødselsdepressioner. Det vil sige, at man kan arve en særlig psykisk sårbarhed fra sine forældre, som så i forbindelse med den rette belastning bryder ud som en depression. Desuden kan stofskiftelidelser, B12 vitamin og folat mangel medføre depressioner. Dette er dog sjældent forekommende.

Formentlig kan de kønshormon-ændringer, der foregår i kvindens krop efter fødslen, også spille ind. Koncentrationen af de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron, stiger med en faktor 1000 i løbet af graviditeten, for efter fødslen at falde igen i løbet af ganske kort tid. Og vi ved, fx fra erfaringer med p-piller, at nogle kvinder er meget følsomme over for disse hormonsvingninger. På den anden side er det også klart, at de ikke kan have betydning ud over enkelte tilfælde, for alle kvinder der har født, oplever jo sådanne hormonsvingninger, og trods alt er det mindretallet, der bliver deprimerede.

Endelig er nogle af depressionerne første episode i den manio-depressive sygdom. Ejendommeligt nok debuterer denne sygdom hos kvinder hyppigt kort tid efter en fødsel. Undersøger man en gruppe kvinder med veldiagnosticeret manio-depressiv sygdom (dvs. både med manier og depressioner), vil cirka halvdelen af disse kvinder have haft deres første sygdomsfase i forbindelse med en fødsel. Vi ved ikke, hvorfor fødsler kan fremprovokere sådanne anfald. Men også her kan psykologiske faktorer spille ind. I begyndelsen kan det være meget vanskeligt at stille diagnosen manio-depressiv sygdom, hvis fx symptomerne er atypiske. Ofte kan man ikke være sikker, før der har været flere depressive episoder, eller bare en enkelt mani. Det er vigtigt at tænke på denne mulighed, ikke fordi behandlingen af de enkelte episoder nødvendigvis er anderledes, men efter flere sikre episoder, bør man drøfte forebyggende medicinsk behandling med sin læge.

Flere faktorer på een gang

Som man kan forstå af det ovennævnte, er fødselsdepressioner næsten altid forårsaget af flere faktorer, der arbejder sammen på en uheldig måde. Hver af faktorerne, fx kønshormonændringer, dårlige sociale forhold eller manio-depressivitet i familien, findes hos mange mennesker, der ikke bliver deprimerede. Alene kan de altså ikke forklare depressionens opståen. Denne individuelle blanding af faktorer danner baggrunden for depressionen, mens en eller anden evt. forbigående belastning er tændstikken, der antænder bålet. Fx kan sygdom hos barnet, der medfører bekymringer og søvnløshed, være lige akkurat den belastning, som en bestemt kvinde ikke kan tåle. Depressionen bryder ud og medfører endnu flere bekymringer og selvbebrejdelser, hvilket tapper kvinden for mere modstandskraft; hun magter ikke at tage sig af sit barn, hvilket igen medfører yderligere selvbebrejdelser og mere depression. Depressionen er således en ond spiral, der holder sig selv ved lige, når den først er startet.