HYPPIGHED AF FØDSELSDEPRESSION

Videnskabelige undersøgelser i så forskellige kulturer som USA, Danmark, Skotland, Sverige, Japan, Uganda, Saudi Arabien og Kina har forsøgt at anslå hyppigheden af fødselsdepressioner. Da kun en brøkdel af de ramte kvinder opsøger læge eller psykolog for at få hjælp, kan man ikke nøjes med at undersøge de kvinder, der selv henvender sig. Man må foretage en såkaldt befolkningsundersøgelse, hvor man tilfældigt udvælger et stort antal kvinder, der har født inden for en given periode, og så interviewe dem. Det gøres ved, at specielt trænede psykiatere eller psykologer med særlige spørgeskemaer udspørger kvinderne, således at resultaterne kan gøres op og sammenlignes. Der er imidlertid mange fejlkilder i sådanne undersøgelser. Bl.a. afhænger resultaterne af, om interviewerne er godt nok trænede. Dvs. om de spørger på den rette måde, så de får et ærligt svar og ikke overfortolker svarene. Der ligger også et problem i, at nogle af de udvalgte kvinder måske ikke ønsker at medvirke i interviewene. Det kan der være mange årsager til: måske har hun bare travlt lige for tiden, eller måske orker hun det ikke, fordi hun faktisk er deprimeret. I det sidste tilfælde vil undersøgelsen jo vurdere hyppigheden af depressioner for lavt. Hvis ikke sådanne problemstillinger analyseres grundigt, er undersøgelsen misvisende.


I de fleste af disse undersøgelser finder man en hyppighed af fødselsdepressioner på mellem 6 og 10 procent af alle fødende kvinder. Det vil sige, at omkring hver tiende fødende oplever det, vi kalder en klinisk betydende depression. Det er imidlertid vigtigt at skelne sådanne depressioner fra de mildere tilstande af korterevarende tristhed, som vi alle oplever indimellem. Meget afhænger derfor af den definition på fødselsdepressioner, som man har brugt i de forskellige opgørelser. Bruger man en for løs definition, vil man udnævne mange kvinder til at være deprimerede, selvom de egentlig bare har normale følelsesmæssige udsving, som ikke kan betegnes som sygdom. Dette i forbindelse med andre metodefejl er formentlig grunden til, at nogle enkelte undersøgelser nævner helt urealistiske tal på 25 – 30 %. Bruger man omvendt en for snæver definition, får man kun fat i de aller dårligste, og en stor gruppe kvinder vil ikke få den hjælp, de har krav på. Ydermere er det af stor betydning, at de forskellige forskere bruger den samme definition, så man kan sammenligne deres resultater.